Inspiration er vejen frem

Lys i horisonten

Fiskeopdrætsbranchen blev i 2022 hårdt påvirket af prisernes himmelflugt på råvare- og energimarkedet. Myndighedernes og forbrugernes bevågenhed omkring bæredygtig produktion af fødevarer øger behovet for at forbedre branchens transparens samt evne til at fortælle den gode historie om akvakulturen som producent af sunde, sikre fødevarer.

Ifølge Anders Brandt-Clausen, direktør hos BioMar A/S, kan der skimtes lys i horisonten. For BioMar’s vedkommende kunne han berette, at der har været fokus på energisituationen for fabrikken i Brande ved at gøre sig uafhængig af russisk gas. Anders fortalte endvidere, at BioMar også har fokus på at reducere CO2-udledningen fra både gas og el og at fabrikken i Brande er kommet godt i mål hermed. Han påpegede desuden, at BioMar på flere fronter har været aktiv deltager i særdeles lovende erhvervsfremmende projekter, sammen med andre aktører, som f.eks. Tænketanken Frej og i det GUDP-støttede projekt Hav-Tek.

Fiskeolie, en begrænset og dyr råvare

Berthel Vestergaard, indkøbschef hos BioMar A/S, kunne fortælle om positive trends med betydning for råvareindkøb, herunder at kursen for US-dollar, som de fleste råvarer handles i, efter voldsomme stigninger i 2022, nu er kommet i et lavere leje, og at samme gør sig gældende for containerfragtprisen samt en række råvarer.

Berthel påpegede dog, at prisen for fiskeolie fortsætter med at stige. Udbuddet har været stort set uændret i de sidste mange år, mens efterspørgslen stiger. I denne sammenhæng understregede han, at BioMar har sikret sig at kunne anvende andre kilder for de essentielle Omega-3 fedtsyrer, hvilket gør BioMar mindre afhængig af at kunne forsyne sig med tilstrækkelige mængder af fiskeolie for at dække fiskenes ernæringsmæssige behov. Her kan blandt andet nævnes Qrill HP, en råvare baseret på krill, som forsyner fisk med essentielle aminosyrer, og som direkte kan erstatte andre marine proteinkilder, samt algeolien AlgaPrimeTM DHA, som ligeledes er et bæredygtigt alternativ til at tilføre Omega-3 fedtsyrer til foderet.

Berthel understregede, at BioMar vil fortsætte med at have stærk fokus på at skaffe fiskeolie, en stabil høj performance af foderet, fødevaresikkerhed, certificeringer, miljøaspekter og ikke mindst, at holde foderprisen på et forhåbentligt acceptabelt leje.

En ny generation indenfor fiskeopdræt

Der skal nye, unge kræfter til, for at dansk fiskeopdræt har et fremtidsperspektiv. Virksomhedskonsulent Andreas Larson fra Hansenberg gav i sit indlæg ”En landmand kan også opdrætte fisk – hvad med at tage en lærling fra Hansenberg?” inspiration til, hvorfor det kan svare sig at få faglærte unge kræfter ind i erhvervet, og hvilke færdigheder de får, dels via deres uddannelse på Hansenberg og dels via praktikperioderne ude på anlæggene. Malthe Hauberg Thygesen, der i dag har job hos AquaSearch, blev i 2022 færdigudlært fra Hansenberg. Malthe fortalte med stor entusiasme om, hvorfor akvakulturuddannelsen lige var noget for ham, og at han er glad for at være kommet ind i netop denne branche. Det blev tydeligt, at kendskabet til akvakulturen og dens muligheder for personlig udfoldelse bør fremmes, så langt flere unge mennesker søger ind i dette erhverv.

Styr på kvalitet og miljø

Claes Mathiesen fra Wing Aqua, der har udviklet et kombineret kvalitets- og miljøstyringssystem (MMS-Akva), understregede, at styr på kvalitet og miljø på opdrætsanlægget altid er sund fornuft. Han tegnede billedet af, hvordan myndighederne, supermarkederne og forbrugerne gennem tiden til stadighed har udvidet kravene om dokumentation for opdrætsdriften i form af kontrol, indberetninger eller certificeringsordninger. Egenkontrol og sikker drift kombineret med en troværdig dokumentation er ifølge Claes en forudsætning for at kunne leve op til kravene og levere denne transparens indenfor f.eks. fødevaresikkerhed, sporbarhed, miljørelaterede forhold, dyrevelfærd, bæredygtighed og arbejdsmiljø. Han påpegede, at en internetbaseret planlægning af arbejdsrutiner og registrering af driftsdata, som systemet MMS-Akva kan tilbyde, i denne sammenhæng er et nemt og nyttigt redskab, som man som opdrætter bør overveje at investere i.

Fremskridt i bekæmpelsen af IHN

Siden den - især for ynglen - dødelige fiskesygdom IHN tog sit indtog i danske opdræt tilbage i maj 2021 har de enkelte opdrættere, Dansk Akvakultur og myndighederne i samspil haft stor fokus på at begrænse skaderne. Dyrlæge Niels Henrik Henriksen fra Dansk Akvakultur påpegede, at der med fælles indsats er sket betydelige fremskridt i at bekæmpe denne sygdom, som vi alle gerne ville være foruden. I 2023 vil der være stor fokus på lokale udrensninger af inficerede anlæg. Fødevarestyrelsen vil fortsat overvåge smittetrykket via stikprøvekontroller, og Dansk Akvakultur vil i samarbejde med de praktiserende fiskedyrlæger foretage supplerende overvågning, med økonomisk støtte fra Henriksens Fond. Øget overvågning og lokale udrensninger også i de følgende år vil ifølge Niels Henrik forhåbentligt lede til en situation, hvor Danmark ad åre igen kan erhverve status som IHN-frit område.

Nødvendig del af løsningen af den grønne dagsorden

René Christensen, den nye direktør hos Dansk Akvakultur siden 1. februar 2023, fik ordet. I sit indlæg gav René udtryk for, at en dag som denne giver en enestående lejlighed til at få indblik i, hvad der rører sig i branchen, ikke mindst fordi et så bredt udsnit af de aktive danske opdrættere er til stede, og fordi indlæggene og drøftelserne opdrætterne iblandt bidrager til at tegne et helhedsbillede af denne for ham fortsat relativt nye branche.

René præsenterede, hvordan han blandt andet med sin baggrund som folketingspolitiker vil gøre sit til at løfte den store opgave, der ligger i at få cementeret akvakulturen som en nødvendig del af løsningen af den grønne dagsorden, overfor såvel politikerne som overfor borgerne. For det skal kunne lade sig gøre at politikere og borgere bakker positivt op om, at der er lighedstegn mellem dansk opdrættet fisk og skånsomt producerede fødevarer. Hvis vi ved fælles hjælp lykkedes med at fortælle samfundet om den rolle, som akvakulturen spiller, hvilke redskaber, vi har og hvilke udfordringer, vi står overfor, kommer vi i mål med at tegne billedet af en omstillingsparat branche, der kan levere en bæredygtig fødevareproduktion, der tager hensyn til klima og yder fuld respekt for at bidrage til at nå FN verdensmålene for 2050.

Fra 150 tons til 450 tons på Vadhoved Dambrug

Vadhoved Dambrug blev etableret i 1955 og ligger ved Hover Å. Dambruget er en del af AquaPri og blev i 2022 ombygget fra at være et traditionelt dambrug til et model-1 dambrug. Denne ombygning var ifølge direktør Henning Priess dels en nødvendighed for at få en bedre rentabilitet på anlægget, set i lyset af dets efterhånden høje alder. Dels skete denne ombygning som led i, at de tre AquaPri dambrug langs Hover Å har haft hovedrollen i et 6 år langt naturgenopretningsprojekt med ombygninger af anlæggene og fjernelse af stemmeværkerne for genskabelse af fri passage til åens fisk.

Ved ombygningen af Vadhoved Dambrug blev der trukket på erfaringerne fra ombygningen af de to andre dambrug langs Hover Å. Byggeriet blev dyrere end forventet, ikke mindst grundet stigende materialepriser i 2022, og Henning kunne berette om diverse andre benspænd, der måtte overvindes, førend det nye anlæg kunne tages i brug. Men AquaPri er tilfreds med resultatet. Henning forventer, at der nu på Vadhoved kan produceres 450 tons om året, mod tidligere 150 tons, og at de relativt få medarbejdere, der i det daglige passer de tre model-1 anlæg langs Hover Å, vil få en bedre arbejdstrivsel uden tunge løft, med stor fleksibilitet til at afløse hinanden, høj sikkerhed omkring systemerne og høj grad af involvering og engagement.

Fiskeri af krill – en fortælling fra havet omkring Antarktis

Kun de færreste har været i Antarktis. Skibsrejsen dertil går gennem den stormfulde Drakestrædet, et af verdens barskeste, uforudsigeligste og farligste farvande, hvor mødet med isbjerge i usigtbart vejr hører til hverdagsbegivenhederne. Ludvig Ahm Krag, professor ved DTU AQUA, Institut for Akvatiske Ressourcer i Hirtshals har været der og kan berette om enestående indtryk fra både havet og det antarktiske fastland. Som forsker har han flere gange været ombord på Aker BioMarines trawlere på deres togt til Antarktis for at fange krill, der ombord på trawlerne forarbejdes til krillmel, hvoraf der siden udvindes krillolie. Ludvig og de andre forskere ombord har derved enestående mulighed for forskning i antarktiske forhold. Forskningen anvendes blandt andet til at sikre bæredygtigt og skånsomt fiskeri af krill, idet forskerne f.eks. kortlægger, hvor store krillforekomsterne er og hvornår, hvor og i hvilke mængder pingviner, sæler, søelefanter og hvaler er afhængige af disse krillforekomster.

Styrkelse af netværket

BioMar Opdrættermødet er tilrettelagt som en dag med faglig inspiration og styrkelse af netværket blandt fagfæller. Før, under og efter mødet er der rig mulighed for at netværke. I en pause mellem indlæggene blev der budt på små fiskeanretninger med varmrøget portionsørred fra FREA, doneret af Agustson og koldrøgede store ørredfileter doneret af Snaptun Fisk, og ovenpå mødet samledes deltagerne til aftensmad, hvor snakken gik, tydeligt inspireret af dagens indtryk.

BioMar håber, at initiativer som Opdrættermøderne også i årene fremover kan give inspiration og afsæt til fortsat udvikling af dansk fiskeopdræt.